Om Bolig Oasen


Bolig Oasen - OmBaggrund

Bolig Oasen er opstartet af Ian Cemann og Nicki Koldig, da vi efter længere tids søgen på nettet og i magasiner ikke var i stand til at finde boligtips og boligartikler, der ikke var taget ud fra et klinisk designerhjem, der er opsat af professionelle dekoratører.

Der findes en række gode magasiner og internetsider, hvor der er mulighed for at søge inspiration til at gøre vores personlige åndehul vores helt eget. Disse artikler og idéer er dog altid skrevet og udarbejdet af professionelle journalister og indretningsarkitekter. Artiklerne og idéerne er rigtige gode at søge inspiration fra, men idéerne er ofte meget dyre og upraktiske – hvor er alle ledningerne f.eks. på de mange flotte billeder?

Der findes i realiteten ikke sider med nyttige, jordnære, brugbare og ikke mindst billige inspirationstips til boligen på nettet eller i bladform.

Vision

Visionen eller idéen med Bolig Oasen er kort og godt, at ganske ’almindelige’ mennesker bidrager med størstedelen af indholdet på siden, krydret med lækre boligartikler skrevet af branchefolk med stor erfaring i indretningen af boligen.

På Bolig Oasen er det derfor dig og alle andre, der bidrager med boligartikler og gode idéer til indretningen af hjemmet. Bolig familie hjemSå har du en fiks eller praktisk idé til boligindretningen eller vil du gerne fortælle og fremvise dine eller jeres idéer, så har du nu muligheden her på Bolig Oasen.

Visionen er, at 80/20 blandingen som vi har valgt at kalde sammensætningen af brugerdrevet og professionelt indhold vil skabe en side med praktiske indretningstips, der rent faktisk bliver brugt ude i de danske hjem kombineret med de små lækre tips som kun professionelle branchefolk kender til.

Det er derfor vores håb, at siden vil blive et lille tilflugtssted når der skal søges boliginspiration til boligen og at idéer og tanker deles så andre kan gøres deres lille oase lidt mere ’dem’.

Her på Bolig Oasen har vi den holdning, at vores bolig er vores lille oase i en hektisk hverdag, hvor vi kan ånde ud, slappe af og nyde hinanden og vores familie.

Vores håb er derfor, at Bolig Oasen vil blive dit alternativ til de mange mainstreamsider og magasiner.

Vi håber i alle vil blive glade for siden og vi glæder os til at videreudvikle siden sammen med alle jer.

For det er brugerne af Bolig Oasen, der skaber indholdet.

Med venlig hilsen

Ian Cemann og Niki Kolding

Tags