Hold facaden på huset pæn og præsentabel

Giv din facade et langt liv med vedligeholdelse

Facaden på ens hus er det første, som møder en, når man ankommer til ens hjem, og derfor er det utrolig vigtigt for opfattelsen af huset, at facaden vedligeholdes. Den mindste revne eller krakelerede facade vil blot irritere på daglig basis og kan faktisk føre til værre problemer, hvis problemerne ikke tages i opløbet.

Det behøver dog ikke at være en uoverskuelig opgave at holde husets facade ved lige. Faktisk er der mange problemer, man kan undgå, hvis man regelmæssigt ser facaden efter for problemer, og sørger for at udbedre disse, så snart man opdager dem.

Kig facaden efter for revner og sprækker

En af de vigtigste ting, man kan gøre som husejer, er at se sin facade efter for revner og sprækker. Det er af den simple grund, at revner og sprækker kan vidne om et større problem, der skal tages hånd om, før det udvikler sig. Det kan fx være problemer med fundament eller lignende. Samtidig bør man hurtigst muligt få fikset revner og sprækker, så der ikke kommer fugt ind i huset, hvilket kan give andre problemer på sigt.

Sørg for at rense din facade for støv og pollen

Udover at holde øje med sprækker og revner i sin facade, så er det vigtigt, at man også renser og imprægnerer facaden jævnligt. Efterhånden som dagene går, vil der nemlig ophobe sig skidt, snavs og støv på ens facade, og dette kan for det første give facaden et rigtig trælst udtryk. Huset kommer til at se misvedligeholdt ud, når der kan ses et lag af støv og pollen på væggene.

Derudover kan manglende rensning af facaden også være med til at give større problemer i det lange løb, fordi støv og andet snavs faktisk kan være med til at binde fugt til ydermuren. Det kan i sidste ende føre til store skader på facaden, for fugt er ikke sådan at spørge med.

Når facaden skal vaskes, bør det gøres uden højtryksrenser, da denne kan skade facaden og derved forårsage mere skade end gavn. En normal haveslange er mere end nok til at vaske facaden ren med.

Puds facaden op på ny

At pudse facaden op på ny er selvfølgelig en lidt mere krævende opgave end at gøre facaden ren for støv og snavs, men det kan blive en nødvendig opgave. Det gælder især, hvis facaden er blevet repareret, eller hvis man fx døjer med murbier og andre pestilenser. Man kan selvfølgelig vælge at pudse facaden op igen med samme materiale som før, men man kan også vælge at beklæde facaden med alt fra skifer til fibercement.

Hvis man ønsker at pudse en muret væg op, så er det vigtigt, at man fjerner eventuel overfladebehandling, før man pudser væggen op. Det vil sige, er ens murede væg malet, så skal maling først fjernes, før man kan pudse væggen op. Ellers vil pudset ikke binde fast.

Inden man begynder at pudse ens facade op på ny, så er det vigtigt at få udbedret eventuelle revner. Det kan nemlig være tegn på sætningsrevner, og disse forsvinder ikke bare, hvis man pudser på ny. Udbedres problemerne ikke, vil den nye facade også slå revner.