Sådan får du mest muligt ud af dine akustikpaneler

04/06/2023

Sådan får du mest muligt ud af dine akustikpaneler

04/06/2023

Har du besluttet dig for at investere i akustikpaneler, så får du her nogle råd til, hvordan du får mest muligt ud af dine akustikpaneler.

En af de helt store fordele ved akustikpaneler er at de kan opsættes på både vægge, lofter samt andre lignende lige flader og i forhold til effektiv lyddæmpning spiller det ikke den store rolle om du vælger det ene eller det andet, så her kan du sagtens lade dine ønsker til det visuelle udtryk afgøre, hvor du placerer akustikpanelerne.

Til gengæld så giver det god mening nøje at overveje, hvor i huset/boligen du vil få mest ud af at opsætte akustikpaneler.

Akustikpaneler kan være et flot designelement i et gangareal, men chancen for at det er her, du får mest ud af dem i forhold til akustikken er minimal, da det formentlig ikke er her du vil opholde dig ret meget.

Akustikpaneler er nemlig mest effektive, der hvor der rent faktisk er støj eller hvor der er stor risiko for rumklang. I forhold til akustik vil du derfor generelt få mest ud af akustikpanelerne ved at opsætte dem i rum, hvor du/I opholder jer meget, i lokaler hvor der er højt til loftet, samt på steder, hvor der er mange hårde flader, der vil reflektere lyden. Det kan for eksempel være i rum med klinkegulve, rum med store tomme vægflader og lignende.

Er du eksempelvis typen med mange malerier på væggene, så vil du få mindre ud af at sætte akustikpaneler op på disse vægge end hvis du bare har en helt tom væg, da malerierne også til en hvis grad vil mindske refleksionen af lyd.

Et sted hvor det kan være en god ide at opsætte akustikpaneler selvom der måske ikke er så meget støj er i soveværelset, da ro her er ekstremt vigtigt i forhold til at få en god nats søvn.

Hvis budget er til det, kan du selvfølgelig også vælge at opsætte akustikpaneler, der hvor de måske ikke giver så meget i forhold til akustikken, men i stedet vil være et dekorativt indslag i boligindretningen.