Sådan finder du den bedste dyksav

dyksav-carl-ras-vaerktoej

Dyksavens navn udspringer af, at klingen kan ”dykkes” eller sænkes midt på en plade, og at saven kan lægges i skinnen, inden man sænker klingen. Du kan altså starte saven midt på et emne, når du bruger dyksaven. Skal du fx skifte et enkelt eller få brædder på et gulv, er det supersmart. Den er også genial, hvis du skal save ud til kogeplade eller vask i et køkkenbord.

Forskellige typer af dyksave

  • Dyksav med ledning: Dette er den mest relevante variant for dig, der skal bruge den til gør det selv-arbejde. Kan man leve med, at den er forsynet med en ledning, kan du få mest dyksav for pengene, hvis du vælger en model, der er forsynet med en fast ledning.
  • Dyksav med batteri: Der findes et hav af dyksave med batteri, der sagtens kan konkurrere med de modeller, der er udstyret med ledning. Hvad du dog skal være opmærksom på her er, at priserne ligger et pænt stykke over. Ofte koster de mellem 70 % og 100 % mere.
  • Dyksav med fleksibel skinne: Denne form for dyksav findes kun i et meget begrænset omfang. Hvad der er fordelen ved disse save er, at de er forsynet med en stabil føringsskinne, du kan rulle sammen. Det er en fordel, da du dermed nemmere kan have den med dig rundt.

Dyksav med skinne

En dyksav med skinne ligner en rundsav, men den er så meget mere. Den kører nemlig i en føringsskinne og saver helt inde ved skinnens kant. Man slipper derfor for at beregne afstanden fra rundsavens sål og ind til savklingen.

Hvad kan man bruge en dyksav med skinne til?

  • Afkortning af brædder: Det er en sav, der kan bruges til at afkorte brædder. Det gælder ikke blot brædder til dit gulv, men også brædder til fx en ny terrasse. Du kan sikre, at de har den rette længde, men også, at de bliver præcis lige lange.
  • Lige snit i plader: Fordelen ved, at det er en sav, der er forsynet med en skinne er, at den sørger for at holde din sav stabil. I og med, at den holdes stabil, så er du sikret, at du altid får et flot og helt lige snit, når du gør brug af din dyksav.
  • Skrå snit i plader: Faktisk er det også muligt at indstille den til at have et meget præcist skråt snit. Det er ikke alle, der har brug for dette, men har du brug for det, er det en klar fordel. Ofte kan de indstille til et snit mellem -1° og 47 – 48°.